Efterløn og tilbagetrækning

Tid: 03-02-2011 09:28

Efterløn og tilbagetrækning……..

Af Palle Langkjær
Afdelingsformand

Dansk Metal Skanderborg-Odder

Godt nytår og velkommen til en ny og helt anderledes velfærd end du kunne forvente på baggrund af reglerne for fleksibel efterløn (1999) og velfærdsforliget fra 2006 som, næsten en naturlov, også forringede rettighederne for nedslidte lønmodtagere med mange år på arbejdsmarkedet bag sig.

Hvis du er under 45 år, findes efterlønsordningen ikke længere for dig, på trods af at du har indbetalt efterlønsbidrag siden 1999.
Er du derimod blevet 46 år, vil samfundet bevilge dig muligheden for at gå på efterløn, når du bliver 67½ år, hvor du så kan modtage efterløn i 1 helt år, indtil du som 68½ årig overgår til folkepension.

Her er der i den grad tale om løftebrud, ja faktisk en form for tyveri overfor de mennesker, som siden 1999 har betalt efterlønsbidrag, som i indeværende år udgør 447 kr. pr. måned.

Disse mennesker havde naturligvis en forventning om, at de havde sikret sig i deres alderdom, hvis helbredet svigtede, eller hvis arbejdsmarkedet ikke var til rådighed for dem.

Jeg vil tro, at de fleste almindelige lønmodtager familier uden større problemer kunne have brugt det indbetalte efterlønsbidrag, mens de var unge og ved at etablere sig. De har nemlig ikke valgt en tvungen udbetaling af deres opsparede efterlønsbidrag og deraf mistede rettigheder, som den borgerlige regering har spillet ud med.

Skal man endelig vælge mellem velfærd og skattelettelser til de rigeste, som de konservative i deres små mørke hoveder har foreslået besparelsen brugt til, er jeg ikke i tvivl om, hvad man bør vælge.

Jamen vi skal vel alle bidrage til at sikre den fremtidige velfærd, og alle ved jo, at efterlønsmodtagere er sunde og raske, golfspillende tandlæger og advokater med en begrænset årrække på arbejdsmarkedet.

Sandheden er desværre langt fra ovennævnte floskel, som er gentaget så mange gange, at den efterhånden er blevet en sandhed i den brede befolkning.

Ifølge statsministeren er der en besparelse på omkring 16 milliarder ved at fjerne efterlønnen, men det forudsætter jo, at alle, der ville have gået på efterløn, bliver på arbejdsmarkedet og ikke skubber andre grupper ud i ledighed.

Er det realistisk, at virksomhederne vil beholde medarbejdere til de nærmer sig de 70 år – nej det ved gud det ikke er.

Det er så langt fra, den virkelighed vi oplever, en virkelighed som i 2010 viste følgende grunde til overgang til efterløn for medlemmer af Dansk Metal: 34 % på grund af ledighed. 32 % på grund af svigtende helbred. 20 % på baggrund af manglende seniorpolitik på virksomheden. 14 % angav pres fra arbejdsgiveren, og endelig sagde 10 %, at de stoppede på grund af arbejdstempoet.

Med den høje ledighed vi oplever i øjeblikket kan man vel også frygte, at der er andre motiver end en regulær udvidelse af arbejdsstyrken.

Kunne man forestille sig, at regeringen og nogle arbejdsgivere spekulerer i øget konkurrence om arbejdspladserne, med deraf følgende pres på lønningerne, når en stor gruppe ældre ikke længere frit kan vælge efterløn.

Hvad med de nedslidte, skal de stå med hatten i hånden på jobcenteret og håbe på bevilling af en ”seniorførtidspension” ? Nej det skal være en rettighed at kunne stoppe, inden man er fuldstændig nedslidt.

Efterhånden er det blevet sådan, at man nærmest bliver betragtet som udøvende landsskadelig virksomhed, hvis man ønsker at stoppe på arbejdsmarkedet, inden man er alvorligt syg eller har passeret den forventelige gennemsnitlige levealder.

Lad os bevare efterlønnen og i stedet give den asociale VKO blok det røde kort.

Vi vil have et valg nu, så vi kan få en ny regering med et bare nogenlunde humant menneskesyn.